Cookie-information

Artwolfsen anvender teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger omkring dig til forskellige formål. Herunder funktionalitet, statistik og markedsføring.

Ved at trykke på "Accepter alle" giver du samtykke til alle disse formål. Du kan også aktivt tilkendegive hvilke cookies du vil give samtykke til.

Du kan læse mere omkring brug af cookies på Artwolfsen - Læs mere

Indtast søgeord..
 
Fri fragt - undtagen indrammede værker. Gratis plakat ved køb over 4000 DKK - du vælger selv plakaten ved tjekud.

Kunstbøger

  • NY bog - Flyvefærdig – 3. reviderede oplag + GRATIS net – Ole Ahlberg
    DKK 499,00
    På lagerPå lager
    Opdag den fortryllende verden af Ole Ahlberg med den nyeste udgave af 'Flyvefærdig' – nu med et smukt, rødt cover og intet mindre end 100 ekstra sider. Denne tredje reviderede udgave af Galerie Wolfsens eksklusive kunstbog om Ole Ahlbergs liv og kunst, udgivet i januar 2025, byder på både ny tekst og nye værkfotos, som dykker dybere ned i Ahlbergs kunstneriske rejse og skaberkraft.

    De nye afsnit i bogen: Ahlberg og naturen, herunder politiske landskaber, storytelling og Ahlbergs forbindelsen til Paris.


    MESSETILBUD
    Galerie Wolfsen er på Art Herning, og i denne anledning giver vi et GRATIS net med til de første, som køber den nye bog!


    UDDRAG FRA BOGEN

    "Vi er fortsat nysgerrige på Ahlberg, både som kunstner og menneske. ...Denne udgave er skrevet i forbindelse med kunstnerens 75-års fødselsdag og indeholder helt nye kapitler om Ahlbergs seneste værker, kunstneriske udvikling og inspirationskilder."

    "..Jeg bruger naturen og landskabet til at forstærke nogle grundfølelser, siger Ole Ahlberg."

    "I værket Last Summer, 2024, sidder en smuk kvinde nonchalant på et lædermøbel i en afsveden mark. Tintin og Terry ser undrende til. I horisonten rejser sig en mørk skov, der helt klaustrofobisk omslutter den absurde trio. Der er noget ildevarslende over sceneriet. Titlen Last Summer er dobbelt. På overfladen henviser den til hyggelige, omend lidt aparte, sommerminder. Den mere melankolske type får fornemmelsen af, at der i værket er tale om den sidste sommer overhovedet."

    "Jeg elsker at sætte mig ned og brygge på idéer, indtil en af dem fungerer. Jeg vil fortælle historier, og med alderen bliver jeg skarpere og skarpere til at gøre netop det."

    "I 70'ernes Paris brugte han (Ole Ahlberg) alle sine sparepenge for at få trykt en plakat til sin første udstilling i Paris..."

    Er du blevet nysgerrig på at vide mere? Læs beskrivelserne og fortællingerne til ende i bogen.




    Første oplag blev udgivet maj 2019 i forbindelse med Ole Ahlbergs retrospektive udstilling på Otterup Geværfabrik, Fyn, maj-august 2019.
  • Ole Ahlberg - Trangen til at flyve - Rigt illustreret bog (dansk/engelsk)
    DKK 350,00
    På lagerPå lager
    Om danskeren Ole Ahlbergs (f. 1949) arbejde som billedkunstner gennem fire årtier. Ahlberg startede med collage, gik over til grafik og endte som maler. Fortrinsvis med værker af surrealistisk tilsnit, hvor tegneseriefiguren Tintin indtager en ikke uvæsentlig rolle.
  • Bog - Forbundet - Anne Juul Christophersen
    DKK 450,00
    På lagerPå lager
    Anne Juul Christophersen (født 1972) debuterede på den danske kunstscene med sin første soloudstilling i København i 2007. I sine værker arbejder Anne med den fine balance mellem idyl og gru ud fra den betragtning, at både himmel og helvede findes alle steder. Uden det ene findes det andet ikke, og det er i spændet mellem disse to modpoler, Annes værker befinder sig. Kunstnerens motivverden rører noget essentielt i hendes publikum, og selv om det ikke altid er folk forstår, hvad der får dem til at reagere så følelsesmæssigt stærkt på Anne Juul Christophersens billeder, er det måske, fordi hun deler noget af sin sjæl med dem i hvert eneste maleri – hun skaber en forbindelse til sit publikum på en meget personlig, emotionel måde.

    Selv siger Anne Juul Christophersen: "Mine malerier berører og udløser noget i mennesker: minder, fornemmelser, følelser. Når jeg vandrer rundt i naturen, hvor jeg bor, ser og lytter jeg til naturens vidundere omkring mig, og det gør mig i stand til at søge ind i mig selv. Jeg tror, der er en form for sammenhæng mellem mit indre og selve naturen, og når jeg vender tilbage til mit studie, laver jeg en hurtig og løs skitse for at sikre, at billederne ikke falmer for mig. Forbindelsen var nok meget stærkere for de fleste, da de var børn, men mine malerier minder dem om den, og hvordan det var”.

    Annes motivverden i genren magisk realisme har vist sig at røre noget dybt i hendes publikum, og hendes kunstneriske karriere har bevæget sig med voldsom hast. Med soloudstillinger i både Sverige, Danmark, Spanien, Skotland og England er efterspørgslen på Annes værker i dag stor i både ind- og udland. Herudover driver hun Kunstskolen og kunstnerfællesskabet Annes Atelier, som både tilbyder kunstkurser, inspiration til livet som kunstner, læring om kunsthistorie og meget mere.
  • Peter Skovgaard - Maleri
    DKK 300,00
    På lagerPå lager
    Opdag kunsten af Peter Skovgaard med den eksklusive bog 'Peter Skovgaard - Maleri'. Denne pragtfulde udgivelse fra 2016 er en hyldest til en af Danmarks markante nutidige malere. Bogen måler 30 x 29 cm og indeholder 212 sider spækket med rigt illustrerede sider, der bringer Skovgaards farverige og dynamiske værker til live. Perfekt for kunstelskere og samlere, denne bog tilbyder en dybdegående indsigt i Skovgaards kunstneriske rejse og teknikker.
  • Ulven+ katalog
    DKK 100,00
    På lagerPå lager
    I juni måned fyldte Kent Wolfsen, ejer af Galerie Wolfsen, 60 år, og det skulle fejres med en helt særlig udstilling! Kent plejer at fejre sine runde fødselsdage med et tema og et stort brag, og i år er ingen undtagelse.

    Kent Wolfsen. Wolfi, Wolfman, Wolfen, Wolle, Wulfi, etc. – ja, kært barn har som bekendt mange navne. Temaet for denne udstilling er derfor ulven – ULVEN+. En række inviterede kunstnere har skabt et værk specielt til denne udstilling. De inviterede kunstnere er både kunstnere, som regelmæssigt udstiller i galleriet, gæsteudstillere samt kunstnere, som du måske ikke har set udstille i Galerie Wolfsen de seneste par år. Én ting er sikkert: galleriet er fyldt med super gode værker 22. juni 2024 - 31. august 2024!

    Der er mange meninger om ulven, og mens nogle ser den som farlig, aggressiv og fjendtlig, ser andre den som en beskytter, et symbol på frihed, visdom, loyalitet, mod og beslutsomhed. Ligeledes har der været uendeligmåder måder at gå til værks på for kunstnerne, da de skulle skabe et værk med ulven som tema; nogle kunstnere dykkede ned i bøger, gamle fortællinger eller kulturer, mens andre har valgt at give ulven et moderne, mindre konkret blik.

    Line up:
    Ole Ahlberg
    Gregers Albrechtsen
    Kirsa Andreasen
    Allan Bestle
    Erik Bille
    Amalia Bille
    Anne Juul Christophersen
    Alex Diamond
    Matilde Digmann
    Jeanette Elmelund
    Hans Henrik Fischer
    Claus Frederiksen
    Mads Rafte Hein
    Tine Helleshøj
    Frank Hollywood
    Tommas Jørgensen
    Noe Kuremoto
    Jytte Loehr
    Better Lübbert
    Torben Mersholm
    Mingo
    David Morago
    Simon Nelke
    Etienne Pottier
    Jet-te L. Ranning
    Malene Hartmann Rasmussen
    Stine Regild
    Brian Saaby
    Andreas Schulenburg
    Trude Semb
    Peter Skovgaard
    Frans Smit
    Marit Solum Smaaskjær
    Stewart Swan
    Mikael Takacs
    Liné Thordarson
    Lasse Thorst
    Ole Tonsgaard
    Frida Vium
    Volkano
    Camilla West
    Vincent Xeus

 Side 1/1 
Hos Artwolfsen kan du købe bøger om nogle af de kunstnere, Galerie Wolfsen i Aalborg repræsenterer. 
En kunstbog er en unik oplevelse: Du kan både læse om kunstneren, enten med vedkommendes egne ord, eller beskrevet af andre, og bogen er rigt illustreret med kunstnerens værker. Du kan derfor fordybe dig i personens værk, når du har tid og ro til det, læse om idéen bag det kunstneriske virke og bladre i billedmaterialet. 
At sidde med en kunstbog i hænderne giver en udvidet oplevelse af præcis denne kunstners udtryk og produktion – du bliver klogere, har et varigt minde og overblik over kunstnerens værker, udvikling og historie. 
Hos Artwolfsen ønsker vi med vores kunstbøger at tilbyde oplysning om og oplevelse af kunsten i en anden form end de væghængte værker. En kunstbog er også en fantastisk gaveidé – personlig og til en overkommelig pris.