Gratis fragt
*gælder ikke indrammede værker
Hans Henrik Fischer
Side 1/1
| Når kunstneren Hans Henrik Fischer, født 1978, så ofte maler børn er det udtryk for en kunstnerisk SYMBOLISME hvor barnet er et figurativt, realistisk symbol på det uspolerede. Børn kan symbolisere noget rent og uskyldigt, som ”forurenes”, korrumperes og ødelægges af at vokse op i vores kultur. Det onde starter et sted i denne verden – nemlig i et menneske. Hvis vi tog mennesket væk fra jorden, var det onde væk. Således viser hans markante oliemalerier ondskabens tilstedeværelse og trussel imod vores børn, og dermed os selv. Han er ikke bange for at være makaber – det er sådan, verden er. Netop i betragtning af, at Hans Henrik Fischer er autodidakt, er det tankevækkende, at hans forbillede rent teknisk er en maler som Rembrandt. Han inspireres af den klassiske maleteknik omkring lys og mørke, skygger osv. Lyset i Rembrandts malerier er fabelagtigt og de dæmpede, ofte mættede, rolige farver kan Hans Henrik lide at arbejde med fordi de giver kontrast – en renhed og naturlighed overfor de ofte hårrejsende motiver. Hvad er det, der er på færde i Hans Henrik Fischers værker? Det kan ved første øjekast se uskyldigt ud – store barneøjne, hvor lyset reflekteres på smukkeste vis, men mørket kommer krybende. Børnene kigger konfrontatorisk på os, som vil de sige: ”Se hvad jeg udsættes for” – så væmmelig og mærkelig er verden. Vi føler afsky, ikke mindst ved de dyr, der ofte kravler ud af huller og sprækker i øjne og hud – og vi forskrækkes over sammenstillingen af barnlig uskyldighed og morbid makaberhed. Vi væmmes og tiltrækkes. Og det er helt bevidst, at Hans Henrik trækker os ind i disse modsætningsfyldte følelser og reaktioner. Du skal mærke og fornemme det ubehagelige, ”das unheimliche”, i kontrasten mellem det uskyldige, barnlige, og det skøre, voksne, uhyggelige. I en serie billeder har han brugt legetøjseffekter i kontrast til børnene, der kan virke som små voksne – her bliver selv barneværelsets effekter skræmmende. Vi skal undres, frastødes og spørge os selv ”Hvorfor i alverden fremstiller en kunstner sådanne billeder”? Ja, hvorfor? Fordi han vil vise os noget om den verden, vi byder vores børn og os selv at leve i. Han har da også fået skældud på kunstmesser og Facebook for sine morbide billeder, fordi malerierne enten er for meget, for ulækre eller fordi billederne skildrer børn og derfor rammer folk følelsesmæssigt. Det er hårdt – det med børn, siger Hans Henrik. Det rammer noget meget dybt i os og er et effektivt symbol at bruge til det, han gerne vil vise os. Det vækker voldsomme følelser, som beskueren skal kunne forvalte og forholde sig til, og det er ikke alle, som formår det. Hans Henrik Fischer er en af vores mest efterspurgte kunstnere herhjemme og har et stort, trofast publikum hvorfor der ofte er venteliste på hans værker. Han rammer helt åbenlyst en erfaring, vi alle har: At uskyld korrumperes og at der bag troskyldighed, ligger ondskab på lur. Med sin uovertrufne tekniske kunnen får han det til at lyse ud af børnenes øjne, at her er noget, vi må forholde os til. |