Henrik Godsk

Henrik Godsk (født 1975) skriver sig med sin kunst ind i både en kunsthistorisk tradition og en fornyelse af samme. Når man møder hans billeder, er det svært ikke at tænke på den store danske modernist Vilhelm Lundstrøm og før ham kubismens mester Pablo Picasso. Også Henrik Godsk arbejder fladeorienteret mellem figuration og abstraktion, og hans farvepalet har en umiskendelig snert af Retro. Han vedkender sig også gerne helt og holdent sit slægtskab med modernismen, som var en kunstnerisk bevægelse fra ca. 1900 – 1960, og han arbejder gerne, som nogle af dem, dogmatisk, hvor der skæres ind til benet så alt overflødigt er væk. Klassisk enkelhed synes at være nøgleordet. Derved fremkommer nogle figurativt enkle, stramme og tidløse værker, som har grebet et meget stort publikum med deres ro og afklarethed. Ved hjælp af ofte få penselstrøg og meget få nuancer skaber denne kunstner nogle langtidsholdbare, klassiske malerier, der på sin vis kan opleves både figurativt og abstrakt. Måske derfor kan man blive ved med at se på dem og hvile blikket i dem.  

Henrik Godsks værker er ikke dramaturgisk historiefortællende eller koloristisk hvinende – tværtimod emmer de af ro med deres begrænsede, rolige, lidt mørke palet og enkle figuration. Samtidig har de modernismens farveholdning, hvor nuancerne ikke er naturalistiske, men bestemt af ønsket om forenkling og minimering af farvetonerne – ja ofte er det de enkelte farveflader i billedet, det danner selve kompositionen. I hans kunst kan man se en respekt for den klassiske form, samtidig med, at han med sine nyskabende motiver og geometriske linjer, får skabt et unikt univers, der drager beskueren. Henrik Godsk arbejder med stillebens og portrætter, og især i portrættet skaber han et aftryk af mennesket, der med sit konstruerede, geometriske udtryk, lægger en umiddelbar distance til de, som ser på, og skaber en vis kølighed i oplevelsen. Han formår at bevæge sig udover tid og sted, så vi som beskuere blot forholder os til det portrætterede menneske og bliver efterladt til at reflektere over deres personlige historie, og hvad den måtte repræsentere.  

Henrik Godsks univers er fyldt med brud, flader og lige linjer i en perspektivisk rumophævelse, hvad enten det er i hans smukke stillebens, eller i det han er mest kendt for: Portrætterne. Disse har et androgynt udtryk – menneskene fremstår umiddelbart som kvinder, men er samtidig i et felt mellem det feminine og det maskuline, der får os til mere at se dem som mennesker end som kønnede væsener. De er ranke, ikke-kommunikerende eller neutrale, direkte i deres blikkontakt med os og deres holdning, den rette ryg, farverne og fladerne, det manipulerede perspektiv og deres distance, drager os.   Kunstnerens stil er på én gang både gammel og helt ny. Han skaber en ophøjet, næsten religiøs ro og hvilen i sig selv, der står tilbage som holdepunkt og modvægt til vor tids stress, jag og mindreværd. I Henrik Godsk ses en usædvanlig kunstner i samtiden, hvis værker til hver en tid vil have et klassisk udtryk.